Velgørenhedsmiddag til fordel for Stop Spild Lokalt
Det Dansk-Italienske Handelskammer i Danmark arrangerer den 14. november 2019 i fællesskab med folkene bag vinmessen Organic Value (økologiske vine fra Italien) en velgørenhedsmiddag til fordel for foreningen Stop Spild Lokalt.
Velgørenhedsmiddagen, som har plads til 100 deltagere, afholdes på Hotel- og Restaurantskolen i Valby med start kl. 19.30.
Der bydes for 300 kr. på en 2-retters langbordsmiddag lavet af råvarer sponsoreret af Hotel- og Restaurantskolen, Rema1000 Valby Maskinfabrik samt “Stop Spild Lokalt”, der alle er med til at bekæmpe madspild.
Middagen er inklusiv en vinmenu med vine fra de økologiske producenter der deltager i fredagens vinmesse Organic Value. Producenterne vin selv deltage i middagen sammen med de øvrige gæster. Der vil således være rig lejlighed til at snakke med dem om vinene, historien bag deres vin, produktionen, området eller hvad du ellers gerne vil vide mere om.
Som nævnt går overskuddet ved arrangementet til Stop Spild Lokalt, der blev stiftet i 2016 af den dengang 17-årige Rasmus Erichsen. Starten var en Facebookgruppe der har til formål at få private personer til at dele deres overskudsmad med hinanden. På kun 3 år har initiativet udviklet sig til en landsdækkende bevægelse, der i dag dækker 109 byer, herunder også 9 madoaser, hvor der dagligt deles mad ud til personer, som har behov for en ekstra hjælp.
Billetter til aftensmaden kan købes her.