Nyheder

Gambero Rosso 2020: 3 glas Valle d’Aosta

Annonce

Min begejstring for Valle d’Aosta er vokset i de senere år. Som så mange andre turister drages jeg af bjergene og deres – ja både storhed og skønhed. Lige så meget som landskabet i Valle d’Aosta fascinerer er jeg fascineret af områdets vine.  Ikke mindst har jeg haft øje på de hvide vine fra Les Crêtes og Triolet, som jeg generelt synes holder et højt niveau. Begge producenter er da også at finde på Gambero Rossos liste over vine, der har fået 3 glas i Gambero Rosso 2020.

Hovedparten af vinproduktionen finder man på hver side af motorvejen, der skærer tværs gennem Valle d’Aosta og som forbinder Italien med Frankrig. Det er fascinerende at se vinmarkerne fra 350 meter over havets overflade til op mod 1100 meter oppe. Der er kun få steder i Italien, hvor du finder et lignende landskab. Jeg overraskes til stadighed over den variation, der er i druetyperne i Valle d’Aosta. Foruden stort set alle de international kendte druer, findes der i Valle d’Aosta et stort antal lokale druer. Dette har resulteret i stort og varieret udbud af vine fra området – omfattende alt fra tynde til ganske kraftige vine.

Blandt de røde vine har Gambero Rosso 2020 fra Valle d’Aosta fundet plads to vine på Pinot Noir. Begge er glimrende vine, hvor jeg specielt holder af vinene fra Elio Ottin. En fremragende producent, der på knap 10 år er gået fra at være drueavler til selv at producere vine af meget høj kvalitet.

Gambero Rosso 2020: 3 glas Valle d’Aosta

  • Overquot 900 ’18 – Rosset Terroir
  • Valle d’Aosta Chambave Muscat Flétri ’17 – La Vrille
  • Valle d’Aosta Chardonnay Cuvée Bois ’17 – Les Crêtes
  • Valle d’Aosta Pinot Gris ’18 – Triolet
  • Valle d’Aosta Pinot Noir Emericus ’16 – Elio Ottin
  • Valle d’Aosta Pinot Noir Semel Pater ’17 – Maison Anselmet

En samlet oversigt over alle vine, der har modtaget 3 glas i Gambero Rosso 2020 finder du her.

Annonce
Tags
Show More

Henrik Koudahl

Italian Wine Club er Henrik Koudahls blog om italiensk vin (og mad). Her skriver jeg om stort og småt fra den italienske vinverden. Min passion er primært vinene fra Piemonte, men hvorfor gå glip af gode vinoplevelser ved at begrænse sig?

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Check Also

Close
Back to top button
Translate
Close
Close