Nyheder

De italienske banker har tiltro til de kvindelige vinproducenter

En undersøgelse udarbejdet af Universitet i Siena Università di Siena viser, at de italienske banker og kreditinstitutter har stor tiltro til de kvindelige vinproducenter. Undersøgelsen, der er lavet blandt medlemmerne af foreningen ”Donne del Vino” (forening for kvindelige vinproducenter), viste blandt andet, at det for første gang nu er lettere for de kvindelige vinproducenter at låne penge fremfor deres mandlige kollegaer.

Spørgeskemaet blev sendt til 890 medlemmer af Donne del Vino, hvoraf 167 af disse svarede på spørgsmålene. 127 af svarene kom fra kvinder med egen vingård. Størstedelen af de i undersøgelsen medvirkende kvinder kommer fra det nordlige Italien, nemlig 56,9 %.

65% af de adspurgte kvinder havde inden for de seneste 10 år søgt om finansiering til deres vinproduktion. Ikke alle havde fået hele det beløb, som de havde bedt om, men undersøgelsen viste at kun 3% havde fået helt afslag på et banklån. Det er her værd at bemærke den forholdsvis store del, der slet ikke har haft behov for lånefinansiering af deres vinproduktion.

Undersøgelsen viste ligeledes, at det hovedsageligt var mindre vinproducenter med en årlig omsætning på mindre end 15 millioner kroner, der havde behov for at låne penge af banken. Hovedparten af disse lån (72%) blev brugt til investeringer i vingården med henblik på at forbedre kvaliteten af vinen.

Det typiske medlem af Donne del Vino som har søgt om banklån står typisk i spidsen for en familieejet vingård. Hun er gennemsnitlig 42 år gammel og har omkring 12 års erfaring med vinproduktion. I 52% af tilfældene har hun en universitetsuddannelse i bagagen, og næsten alle (90,7%) har tidligere været beskæftiget i anden branche inden de kastede sig over vin.

Annonce
Show More

Henrik Koudahl

Italian Wine Club er Henrik Koudahls blog om italiensk vin (og mad). Her skriver jeg om stort og småt fra den italienske vinverden. Min passion er primært vinene fra Piemonte, men hvorfor gå glip af gode vinoplevelser ved at begrænse sig?

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to top button
Translate