Sicilien: Vinhøsten 2019 bliver lille men kvaliteten høj
Foreløbige tal fra Consorzio di Tutela Vini DOC Sicilia viser, at druehøsten 2019 på Sicilien er omkring 30% mindre end i 2018.
Seks uger inde i høsten har vinproducenterne imidlertid en tro på at 2019 bliver en fremragende årgang. De første vinstokke, der blev plukket, var de hvide druer i form af Pinot Grigo, Chardonnay, Grillo og Lucido. Fra alle sider meldes der om druer af høj kvalitet.
Vinhøsten på Sicilien startede i år først den 5. august – 10 dage senere end i 2018 – forsinket af et kold og vådt forår. Høsten forventes endeligt at blive afsluttet i oktober måned.
Årets vinhøst startede med høsten af Pinot Grigio, hvor mængden, ifølge Consorzio di Tutela Vini DOC Sicilia, ser ud til at blive omkring 40 % mindre end i 2018. Samme tendens viste druesorter som Viognier og Merlot, hvor man har set et gennemsnitlig fald i produktionen på 30-35 procent i forhold til 2018.
Den senere start på vinhøsten i år har betydet, at druerne er blevet mere aromatiske, hvilket skulle resultere i at vinene også vil fremstå mere aromatiske.