Det italienske køkken

Siciliansk kiksekage (Salame di cioccolato alla siciliana)

At bladre i ens gamle madopskrifter er som en tur ned af ”Memories Road”. Der er sket en gevaldig udvikling over i de sidste par årtier. Blandt de opskrifter, som jeg faldt over, var blandt andet den gode gammeldags kiksekage lavet med palmin og kakaopulver. Det inspirerede mig til give mig i kast med opskriften på en italiensk salame di cioccolato alla siciliana, som er en siciliansk kiksekage.

Salame di cioccolato laves overalt i Italien, hvor man bruger de lokale råvarer som fyld. Navnet salame di cioccolato har kagen fået fordi den ligner en pølse. Sjovt nok kaldes kagen i Italien også for vikingepølsen (salame vichingo). Det var under det navn, at opskriften i 70’erne var medtaget i Bedstemor Ands kogebog for børn.

Lad mig allerede nu bare afsløre, at jeg var ganske godt tilfreds med resultatet. Det er en kage, hvor det er let at justere på indholdet. Eksempelvis overvejer jeg næste gang at komme lidt dadler i.

Et godt råd start ud med en stor bageskål – ingredienserne fylder mere end det ser ud til og der skal virkelig være plads til de store armbevægelser når de skal røres sammen til sidst.

Opskriften er som følger:

Siciliansk kiksekage (Salame di cioccolato alla siciliana)
Recipe Type: Kage
Cuisine: Italien
Author: Henrik Koudahl
Ingredients
  • 500 g vaniljekiks
  • 200 g mørk chokolade
  • 50 g sukker
  • 2 æg
  • 50 g smør
  • 1/2 glas mælk
  • 40 g hakkede pistacienødder
  • 100 g hakkede mandler
Instructions
  1. Start med at hakke kiks, mandler og pistacienødder groft.
  2. Smelt chokolade og smør over svag varme i en gryde.
  3. Del æggene og pisk æggehviderne stive.
  4. Æggeblommerne piskes med sukker. Derefter tilsættes mandler, pistacienødder, pisket æggehvide, den smeltede chokolade og de hakkede kiks.
  5. Tilsæt mælken – og så skal der røres indtil dejen er fast.
  6. Kom bagepapir i en brødform og fordel dejen. Giv det form af en stor salami.
  7. Kagen sættes derefter i køleskabet i et par timer før den er klar til servering.

 

Annonce
Show More

Henrik Koudahl

Italian Wine Club er Henrik Koudahls blog om italiensk vin (og mad). Her skriver jeg om stort og småt fra den italienske vinverden. Min passion er primært vinene fra Piemonte, men hvorfor gå glip af gode vinoplevelser ved at begrænse sig?

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to top button
Translate