Pinot Grigio – en misforstået klassiker?
Blandt alle de mange hvide vine, der importeres til USA er Pinot Grigio den mest populære af dem alle. En popularitet som med millioner af solgte flasker over hele verden ikke er begrænset til USA. Pinot Grigio er blevet en hvidvin for alle. Succesen er nogle steder ved at give bagslag for Pinot Grigio, hvor vinen er ved at skabe sig et ry, for at være vinen for dem, der ikke rigtigt drikker vin.
De grålige-lyserøde druer, der gror fortrinligt i det meste af Italien og i Frankrig, er ofte faldet i hænderne på de forkerte vinproducenter. Vinproducenter som har anvendt Pinot Grigio til at lave forholdsvis billige og uinteressante hvidvine, der er kendetegnet ved at være uden smag, struktur og krop. Det har gjort vinen til et valg for folk med uudviklede smagsløg og til en favorit blandt restauranter, der er på udkig efter en billig hvidvin, som passer til næsten alle retter.
Ovenstående skyldes formentlig i nogen grad snobberi og uvidenhed, men er stærkt medvirkende til at forbrugerne ofte går glip af nogle af de gode vinoplevelser, der også findes blandt disse vine. Der er faktisk en del producenter af Pinot Grigio for hvem kvaliteten betyder mere end volumen.
Oversete klassikere.
Der findes nogle meget dygtige og velkendte vingårde, der producerer fremragende kvalitetsvine på Pinot Grigio-druerne. Vingårde, hvor det at lave vin stadigvæk et et håndværk, der kræver omhygge i såvel mark som kælder. Du må forvente at skulle betale mere for disse vine, men merprisen giver ofte en større vinoplevelse.
Hvidvine på Pinot Grigio kan være meget alsidige og er ofte langt mere velsmagende, interessante og komplekse end deres rygte antyder. Italien er ansvarlige for både nogle af de kedeligste og mest spændende Pinot Grigio vine, så vær lidt forsigtig, når du skal vælge dine vine.
Mange vineksperter vil anbefale dig at holde øje med vinene fra Alto Adige. Vinene fra Alto Adige er kendetegnet ved smagsmæssigt at være en mellemting mellemting mellem italiensk og tysk stil. Vinene fra Alto Adige er kendetegnet ved at være sprøde, rene i stilen og aldeles forfriskende spækket med en god frugtsmag, der sammen med den mineralrige, skarpe og opløftende toner, udgør et perfekt glas vin til oste eller til sæsonen med asparges. Et glas Pinot Grigio vil også være en dejlig forfriskning på en varm sommerdag.
Pinot Grigio anbefalinger
Næste gang du er på jagt en hvidvin så prøv en Pinot Grigio. Hold eksempelvis udkig efter vinene fra Alto Adige. Alternativt hvis du vil smage nogle lidt anderledes vine lavet på Pinot Grigio, så hold øje efter vinene fra Friuli. Her er vinene på Pinot Grigio ofte langt mere fyldigere og komplekse i smagen og mere velegnet til at ledsage mad.