Nyheder

Gordon Ramsey lancerer egen serie af italiensk vin

Kokken Gordon Ramsey lancerer nu sit eget brand bestående af tre italienske vine. Dermed går han i fodsporene på kendte som eksempelvis Brad Pitt, Sir Ian Botham, Gary Barlow og Kylie Minogue, der alle sælger vin under deres eget navn. Gordon Ramsays, Italian Collection, er skabt i samarbejde med Benchmark Drinks og den kendte ønolog Alberto Antonini.

Gordon Ramsay siger selv om lanceringen:

“At drive en 3 Michelin-stjerne restaurant i over 20 år betyder, at jeg har haft glæden af ​​at smage nogle af de fineste vine i verden. Vinfremstilling har altid fascineret mig; det er en magisk proces, hvor tradition, passion og videnskab blandes sammen og fanges i én fantastisk flaske. Italien og italienske vine har en særlig plads i mit hjerte, Tana og jeg har tilbragt nogle utroligt glade tider i dette fantastiske land, og mange af disse øjeblikke blev gjort endnu bedre af et smukt glas vin. Når det kom til at lancere min egen vinserie, var det meget vigtigt at sætte de samme standarder og kvalitet, som jeg forventer i mine restauranter. Det var en kæmpe fornøjelse at samarbejde om dette projekt med Alberto Antonini, en af ​​Italiens største vinproducenter. Jeg er meget stolt af det, vi har skabt, og håber mad- og vinelskere i hele Storbritannien vil elske det lige så meget, som jeg gør.

De tre vine – en rødvin, hvidvin og en rosévin – er lavet sammen med Alberto Antonini, som er en af de mest kendte ønologer i Italien (og verden). Alberto Antonini er i dag konsulent for et stort antal vingårde i forskellige lande, herunder Italien, USA, Argentina, Canada, Chile, Uruguay, Armenien og Australien.

Alberto Antoninis karriere startede som assisterende vinmager hos Frescobaldi Winery og derefter som teknisk direktør ved Col D’Orcia Winery i Montalcino. Derefter blev han udnævnt til Head Winemaker på Antinori Winery, før han startede sin egen konsulentvirksomhed tilbage i 1997. Han er kendt for at have fokus på autentiske, rene, og terroir-drevne vine.

Gordon Ramsey og Alberto Antonini tog den usædvanlige beslutning om at blande druer fra to forskellige italienske vinregioner, nemlig Toscana og Abruzzo, for at opnå den præcise smag og stil som de ønskede.

Gordon Ramsays Italian Collection-serie vil i første omgang kun være tilgængelig med en vejledende pris på £10 (cirka 88 kr.) i Storbritanien, hvor den sælges eksklusivt i Tesco og online på winedelivered.co.uk.

Annonce
Show More

Henrik Koudahl

Italian Wine Club er Henrik Koudahls blog om italiensk vin (og mad). Her skriver jeg om stort og småt fra den italienske vinverden. Min passion er primært vinene fra Piemonte, men hvorfor gå glip af gode vinoplevelser ved at begrænse sig?

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to top button
Translate