Home / Italiens vine / Prosecco: Davids kamp mod Goliat

Prosecco: Davids kamp mod Goliat

I april 2015 fortalte mange aviser og vinmagasiner historien om hvordan salget af Prosecco i 2014 overhalede salget af Champagne i England. Salget af  Prosecco er endda steget så meget, at der i England nu tales om en reel risiko for at butikkerne løber tør for de perlende italienske dråber. En nærliggende forklaring den store succes som Prosecco har haft, ikke bare i England men verden over, kan være at den er et billigt alternativ til Champagne.  Forklaringen er virkeligheden nok en kombination af lave priser kombineret med det faktum at kvaliteten af Prosecco er steget markant i de seneste år.

Italienske vinnavne kan ofte være ganske forvirrende fordi de ligner rigtige ord uden at de rent faktisk betyder noget. Det gør sig også gældende med Prosecco, som indeholder ordet “secco”, der betyder “tør”. Som mange tror er det ikke en henvisning til vinens egenskaber. Navnet kommer derimod efter en lille landsby Prosecco ved Trieste. En landsby som ligger knap 200 km fra det område, hvor den kendte Conegliano Valdobbiadene Prosecco DOCG bliver produceret. Antageligt fordi druen Prosecco har sin oprindelse derfra.

Indtil 2009 blev Prosecco lavet på druen af samme navn, men fordi italienerne ønskede at beskytte brandet “Prosecco” blev Prosecco fra 2010 til en geografisk betegnelse (og kunne dermed opnå EU-beskyttelse i lighed med eksempelvis Champagne). Druen Prosecco fik i stedet navnet Glera. Hovedparten af al Prosecco bliver lavet efter Charmat-metoden, der blev opfundet af franskmanden Eugène Charmat. Den er billigere end champagne-metoden idet andengæringen ikke foregår i flasker, men i stedet i store lukkede ståltanke. Charmat-metoden er særdeles velegnet til vine som Prosecco og Asti, da teknikken bevarer vinens delikate aromaer.

Omkring 60% af den samlede produktion af Prosecco er Conegliano Valdobbiadene Prosecco, som har status af DOCG. For at have status af DOCG skal druernetil vinen være dyrket  i kommunerne Conegliano, Cison di Valmarino, Colle Umberto, Farra di Soligo, Follina, Miane, Pieve di Soligo, Refrontolo, San Vendemiano, Susegana, Tarzo, San Pietro di Feletto, Vittorio Veneto, Valdobbiadene eller Vidor. Det er også muligt at fremstille Prosecco uden for de ovenfor nævnte kommuner, men da vil der så være tale om DOC-vine.

Retningslinierne for fremstilling af Conegliano Valdobbiadene Prosecco DOCG bestemmer at mindst 85% af  druerne skal være Glera (tidligere Prosecco). Blandt de resterende 15% er det tilladt at tilsætte druer som Pinot Blanche, Pinot Gris, Pinot Noir og Chardonnay. Kravet er dog at disse druer skal komme fra vinmarker der ligger indenfor DOCG-området.

I Italien ser man ofte i butikkerne Prosecco på sodavandsdåser (“Frizzante”) eller som almindelige hvidvin (“tranquillo”), men begge type er ganske svære at finde uden for Italien. Prosecco er en yndet aperitif i Italien, hvor den ofte bruges både som en  “happy-hour drink” og indgår i mange cocktails. Mest kendt er nok drinks som Bellini og Spritz.

I Veneto er Prosecco en yndet ledsager til grøntsager som eksempelvis asparges og Trivisano (en lokal udgave af radicchio), der er svært at parre med vin på grund af deres lidt bitter smag. Dertil er Prosecco i særdeleshed velegnet til fiskeretter – og herunder i særdeleshed sushi.

About Henrik Koudahl

Henrik Koudahl - Italiens freak - med interesse foritaliensk vin og mad. !

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *